Hvem er online?

Vi har 47 gæster og ingen medlemmer online

Velkommen til Dansk Mølleforum!

Dansk Mølleforum er en hjemmeside tilhørende Lise Andersen. Siden beskæftiger sig med de gamle vand- og vindmøller. Her på hjemmesiden fortæller jeg om min forskning og om nyheder i forbindelse med bevaringen af vore gamle møller.

 

 

I kværnen ligger to sten, hvoraf den ene ”liggeren” - også kaldet understenen - ligger fast, mens den anden ”løberen” - eller overstenen - drives rundt ved vandets eller vindens kraft. Stenene var billet – det vil sige, at der var hugget stråler i deres overflade. Når stenene kører mod hinanden virker strålerne som sakse, der skærer kornet i stykker.

Bornholmsk møllesten, KirkemøllenI Danmark findes ikke mange sten, der er egnede som kværnsten, og slet ikke i størrelser, der kan bruges i en mølle. Møllesten var derfor oftest importvarer – kun på klippeøen Bornholm har der været produceret møllesten af øens sandsten (se billedet til venstre). Disse sten kom fra Nexø og Balka.

Møllesten findes i mange kvaliteter og materialer lige fra de grove skånske sandsten eller norske glimmerskifersten fra Hyllestad og Selbu til de finere rhinske basaltsten fra Andernach området i Tyskland eller franske sten af ferskvandskvarts. I mølleriets sidste årtier dominerede de støbte kunststen. Store mængder støbte sten blev fra 1880'erne produceret i Danmark , hvor møllesten ellers altid havde været importvare.

Herhjemme, hvor brød traditionelt altid var rugbrød, har vi brugt rigtig mange rhinske sten. De består af basalt (størknet lava), der blev brudt i landsbyer langs Rhinen, hvorfra de transporteredes til Andernach. Her blev de videresolgt, og gik med flodpramme til de hollandske havnebyer, hvorfra de blev udskibet til bl.a. Danmark. I den størknede lave findes en masse små bitte luftlommer, og når stenen slides, blotlægges hele tiden kanter af nye luftlommer. Disse kanter er skarpe og gode til at skære kliddene i stykker. Det er en effekt, man sætter pris på, når man maler rug, hvor man gerne vil lave fuldkornsmel - altså en 100 % udmaling af kernen. Når man maler hvede, vil man derimod gerne kunne sigte kliddene fra. Derfor ønsker man en sten, der ikke skærer så meget, men gnider melet af kliddenene, som forbliver næsten hele, og kan skilles fra i sigten. Herved får man det hvideste mel. Velegnede sten til hvedeformaling er de franske "burr" sten fra Champagne området. De blev introduceret i Danmark i 1820'erne.

Kunststen var bestemt ikke alle af lige god kvalitet. De brugtes meget til fodermaling men også til melmaling. Ved fremstilling af hvedemel i det såkaldte fladmølleri blev kværnen af kunststen anvendt til at skrå hveden ned og male kliddene færdig, mens det fine gods, kaldet ”dunsten”, blev udmalet på franskkværnen, som var bedre til denne opgave. Franskkværnen havde ofte en bilning lidt udover det sædvanlige, idet alle malebaner hugges med meget fine stråler så tæt som muligt. Dette kaldes sprængning, og det giver en stor maleeffekt, som betyder større meludbytte.

Læs mere:

Norske møllesten  indtryk fra møllestensseminar i Hyllestad 2009

Noget om Møllesten

Tlf. 23 88 88 54 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Go to top
Kontakt os
1000 tegn venstre
Tilføj filer